Opstart - Velkommen til Nordstjernen

Vi byder alle børn og forældre hjertelig VELKOMMEN

ALLE børn får tilknyttet en kontaktpædagog som tilbyder jer et opstartsmøde, hvor der er mulighed for at lære hinanden bedre at kende, udveksle viden om barnet, familien og hvad I kan forvente af Nordstjernen. Vi tilbyder opstartsmødet hjemme hos jer, hvor vi kan møde barnet og jer i trygge rammer.

Kontaktpædagogen har fokus på, at opbygge en tryg tilknytning til barnet i samarbejde med stuens øvrige personale. Opbygning af trygge tilknytningsrelationer mellem børn og voksne, ser vi som den vigtigste pædagogiske opgave i Nordstjernen. Vi skaber en sikker base for barnet.